Al forandring starter med dig!

Elsker du at hjælpe andre?
2. april 2019
Er du træt af negative mennesker?
16. maj 2019

Vores relationer kan både være kilde til den største kærlighed og lykke i vores liv og til den største lidelse og smerte. De kan åbne vores hjerter og sende os i den syvende himmel, eller gøre os så vrede og rasende, at vi bliver hårde og lukker vores hjerter.

Hvad enten de glæder og varmer os, eller gør os kede af det og skuffer os, er vores relationer noget af det allervigtigste i vores liv, og de fleste af os bruger en masse tanker og energi på vores relationer.

  • På at få vores forhold til at være, som vi ønsker de skal være.
  • På at få vores relationer til at være, som vi gerne vil have det.
  • På at tænke på, hvad andre tænker.
  • På at analysere, hvorfor de andre sagde det, de gjorde, og hvorfor vi selv sagde det, vi gjorde.
  • På at regne de andres dagsordener ud, eller prøve at få gennemført vores egne.

Mon hun er sur på mig, fordi jeg sagde det?

Hvis bare jeg nu i stedet havde sagt sådan og sådan, så havde hun ikke kunne såre mig, som hun gjorde.

Det kan han altså bare ikke være bekendt!

Når det skal være på den måde, så gider jeg heller ikke at se ham mere!

Tanker, der ofte kører i ring, og hvis eneste formål er at bevise sig selv.

Når vi er blevet sårede eller vrede, går tankerne typisk ud på at retfærdiggøre os selv og fordømme den anden, eller kritisere os selv og føle os skyldige.

Hvis vores forventninger til den anden ikke er blevet opfyldt, retter tankerne sig enten mod os selv i form af selvbebrejdelser, eller mod den anden i form af anklager og selv-retfærdiggørelse.

Vi bruger især en masse tanker og følelser på relationer, der ikke er, som vi ønsker de skal være.

Vi kan bilde os ind, at det hænger sådan sammen, men inderst inde ved de fleste af os godt, at det ikke holder. For i virkeligheden peger vi jo mest af alt på vores egen skygge, når vi peger på andre. Når vi tager vores skygger tilbage, har det derfor også en forunderlig effekt på vores relationer, der begynder at ændre sig på de mest utrolige måder.

Så jo mere jeg arbejder med dette, jo tydeligere bliver det, at:

Al forandring starter med os selv!

Efter jeg er begyndt at sætte 100% fokus på dette i alt mit arbejde med udvikling af mennesker, forandrer relationerne sig bogstavelig talt for øjnene af mig.

Konfliktfyldte medarbejdergrupper eller teams begynder at tage ansvar for dem selv, og vender deres ellers pessimistiske fokus til konstruktive og fremadrettede handlinger.

Lærere og pædagoger begynder at vende blikket indad og se på, hvad de selv kan gøre for at skabe fredfyldte relationer til både elever, forældre og kolleger.

Og mennesker med store konflikter i deres familierelationer begynder at se, hvordan deres negative opfattelse af den anden rummer nøglen til nogle af deres egne vigtigste skjulte ressourcer, og oplever samtidig hvordan deres relationer ændre sig i takt med deres egen erkendelse og accept af dette.

I mit sind er der ingen tvivl…
Når vi forvandles, forvandles verden omkring os!

Uddannelsen til Skyggecoach for coaches og terapeuter:

Kunne du tænke dig et nyt og transformerende redskab til at føre din hidtidige praksis med klienter til et helt nyt bevidsthedsniveau?

Skyggecoaching er et ekstraordinært redskab til at se ind i dig selv, identificere og forvandle tillærte mønstre og skyggesider, der blokerer for at autenticiteten kan blomstre.

Skyggesider er det, du ikke kan se og acceptere hos dig selv, og derfor heller ikke kan acceptere hos andre.

Så længe du ikke kan se og acceptere din egen skygge, vil du blive ved med at møde den i dine omgivelser, og de samme konflikter og problemer vil blive ved med at dukke op igen og igen.

Hvor traditionel coaching og terapi tager udgangspunkt i personlighedens frustrationer, ønsker og behov, tager SkyggeCoaching dig med på en rejse, hvor kombinationen af hjernens intelligens og hjertets visdom vil bringe dig i tættere kontakt med din autentiske kerne.

De hjerteligste hilsner

Lone Lund Jørgensen
Underviser & Stifter af Skyggecoach overbygningen hos Be Change.

Klik her for at læse mere om uddannelsen: Skyggecoach uddannelsen.